Kategori: Scraps – sy med rester

Julen kom og gik – GODT NYTÅR!

Godt nytår!
– og hvad jeg har haft gang i siden sidst…

Efteråret og julen er desværre gået med, at jeg har haft problemer med lænden og ned i benet, så jeg har ikke fået givet den så meget jule-gas, som jeg måske godt kunne have ønsket. Og kunne heller ikke lige arbejde så meget i julen, som jeg skulle have haft gjort. Men tror måske, at der er lidt bedring på vej…bare lidt…
Var en periode, på en god uges tid, helt sengeliggende og så bliver jeg lige en anelse restløs. Så var det at jeg fik strikket et halsrør til at varme kinder og øre. Jeg har en Belles Parese som ikke er helt glad for kulden, så når det er dejlig koldt, kan jeg nu tage mit hjemmestrikkede halsrør på, når hundebassen skal luftes. Jeg er bestemt ingen ørn til at strikke, men denne enkle opgave på rundpind gik super fint.

Fik også fundet hæklenålen frem igen. Så det blev til nogle karklude i bomuld fra lageret. Har købt en bog med forskellige klude i, så jeg startede bare fra A. Måske kommer der flere til samlingen på et tidspunkt. Super hyggeligt med noget håndarbejde med garn. Kunne rigtig godt tænke mig at komme på et decideret strikke-kursus en dag, da et af mine nytårsforsæt handler om at lære at strikke sokker. Der er så mange super fine opskrifter og det flotteste garn ude i cyperspace i øjeblikket og jeg kan altså ikke finde ud af at strikke hæl…..endnu ;o)

Til Lucisdagen fik jeg for første gang i mange år kaste mig ud i at bage lussekatte  – og de blev virkelig gode. Havde ikke noget safran, men i opskriften stod der, at man i stedet kunne bruge gurkemeje, så det gjorde jeg så. Dejlig bløde og smagte godt. Åbenbart så godt, at “nogen” måtte smage lige da de kom ud af ovnen…. Hov!

   

Problemerne med lænden og benet giver sig udslag i, at det er noget skidt at sidde ned i længere tid af gangen. Men det går nogenlunde okay, at få lavet lidt i sy-værelset, når bare man hele tiden veksler mellem at stå og sidde en smule.
Så det blev også til et par julegaver  “MUG RUGS” som de jo så fint hedder på udenlandsk – eller kaffebrikker/minidækkservietter. Her er de lavet med reste-strimler, vendesyet og quiltet med lidt glimmer tråd. (Beklager den dårlige kvalitet af billedet med de grønne)
De passer lige til en kop kaffe el te, samt en lille snack, kage el. lignende.

          

Her er en lille julegave fra “julemanden” til min søster. Vi er egentlig ikke rigtig på gave, men denne her dukkede lige op. Havde købt 2 små mini dåser med Tafelgut te og de skulle lige have sådan en fin pose som indpakning. Den blev hyggelig med lidt glimmertråds rå-applikering.

Drengebarnets kæreste fik en af de bløde boxe, som jeg holder meget af at lave. I dejligt Tilda stof, med lidt sølv bånd i lynlåsen. Den blev super fin, synes jeg selv ;o) Og der var da lige plads til en lækker body lotion i sådan en – det var heldigt…

Dejlig julegave fra mine børn – et bundt Tilda stoffer :o)
De er godt nok mere grønlige i virkeligheden – TEAL – fantastisk farve! En af mine så absolut yndlings….
Så skal jeg så bare lige finde ud af, hvad jeg skal lave – nænner næste ikke at binde sløjfen op på det fine bundt…

7

Fik også en Tilda bog, som jeg desværre havde i forvejen, så den blev bytte til mere Tilda stof, for der var tilbud i Panduro. Skønt!
Mon ikke der kan blive noget hyggeligt ud af det på et tidspunkt – det er en meter af hver, så det skulle da være muligt, tænker jeg.

Jeg plejer ellers ikke sådan at lave nytårsforsætter, men nu har jeg jo så altså i år lavet det om, at jeg VIL lære at strikke sokker og her er første forsøg i gang. På rundpind og fra tåen op. Ja, og nu er jeg så nået til hælen og det kan jeg sørme ikke finde ud af :o( Gloet i opskriften og på You Tube, men min hjerne kan ikke lure, hvad det er, jeg skal gøre. Så lige pt. ligger de på standby og afventer, at en strikkekyndig veninde kigger på sagerne her en af de næste dage. Jeg bliver jo vildt inspireret ude på nette på div. blogs og på Instagram. Har besluttet at næste par sokker skal være Hermione’s everyday socks – opskriften ligger gratis på det der hedder Ravelry.com, så jeg må jo bare se at komme ud over stepperne. Og sjovt nok skal det hele så være mørkeblåt…..

Men men men…. så er man jo også nødt til at have en “Project Bag” til sit sokke-projekt.
Lavede dog ged i lynlås delen, og det finder man jo så først ud af til aller sidst, når man skal vende hele molevitten om til retten, så jeg må jo nok lige prøve igen en anden dag. Det er også bare rigtig hyggeligt at sy sådan nogle lynlås “tasker”, så det gør ikke så meget. Har brugt det hyggeliste jordbær stof, som er quiltet med snirkler og så et lille Tilda bånd til pynt og et par jordbær træ-knapper, som har hygget sig i sy-værelset i en del år (Tror faktisk også at det er noget Tilda…) En lomme indvendig til småting og den passer fint i størrelsen til sådan et sokkeprojekt.

Kom også til at bruge jordbær-stoffet til en lille mug rug / kaffebrik. Faldt over denne video fra Missouri Star Quilt Company, og det måtte da lige afprøves. Tror jeg er blevet så hooked på jordbær-stoffet, fordi jeg indeni et sted ønsker, at det snart bliver lyst og forår igen. Det behøver ikke blive bagende varmt, men bare lyst og lunt.

      

Så hermed sendes en lille mariemarolle afsted for at bede om lyst og varme.
God mandag herfra og rigtig hyggeligt at du kiggede med her på bloggen – TAK for nu.

 

 

Billedresultat for mariehøne clipart

 

Long time no see…. med baby quilt, nye blade fra UK og Fancy Forest Bunnies

Jaaa, altså det er vist lige lidt længe siden, at jeg har fået skrevet et indlæg…

Men det skyldes dels, at jeg har været nedlagt af en dårlig lænd/dum iskias nerve, så der har været en perioden, hvor jeg slet ikke fik lavet noget særligt (bl.a. en hel uge, hvor jeg kun lå i sengen..) og dels, at jeg synes, at jeg lige pludselig havde en hel del jeg skulle ha lavet, bl.a. en super sød julekalender, som jeg skulle være færdig til den 1. december, men den må I høre om næste gang…
Men efter smerterne er taget af og jeg kan sidde lidt ned igen og ellers være mobil, så er sy-gejsten også vendt stærkt tilbage.

Det halv-hemmelige projekt jeg skrev om sidst, var jo som sagt færdigt, og nu også givet til modtageren.
Det er et baby tæppe, a so called baby quilt, som de siger over there  ;o)
Den er syet for min søster og “svoger”, som skulle forære det væk til “svogers” nevøs barnedåb. Det er et sødt bondegårds-tæppe med en masse glade dyr og en del forskellige grønne firkanter. Familien bor på en gård. Blandt de grønne stoffer er der bl.a. nogle med små kyllinger, tissemyrer og fodspor, bare for sjov…. Ind i mellem alt det grønne er nogle tynde kanter i hvide og sorte striber til kontrast og match med de søde køer og hyrdehunden :o)
Bagpå er der en dejlig blød sølvgrå minky og det er quiltet med snirkler og loops. Og der er også en label på med modtagers navn og anledning, samt årstal.
Synes det blev et fint tæppe og håber at modtagerne er blevet glad for det.

dsc_0865


Hvor heldig kan man være!

Min datter var en tur i London her i oktober og med sig hjem, havde hun lidt quilt-blade til hendes mor :oD
(Har godt selv betalt dem ;o) men hun har slæbt…)
Altid dejlig med noget ny inspiration og der var i øvrigt 10 jumbo clips med det ene blad, så super lækkert.

dsc_0876


Fancy Forest Bunnies

Mine kaniner til The Fancy Forest Bom er heldigvis færdige og har været et godt stykke tid. Syntes de drillede lidt undervejs, er måske stadig ikke helt dus med det sømrum endnu…. MEN super søde er de i hverfald!

Der er også nu skåret ud til det næste dyr, nemlig pindsvinget Hazel Hedgehog. Jeg har faktisk syet en prøve, bare sådan lige for at få en fornemmelse af sømrummet og det gik okay. Og er nu også ved at sy den første…

dsc_0904

dsc_0905

Er lidt pjattet med det her sådan lidt “demin” blå stof med stjernerne…


Lynlås penalhus/makeup/alt-mulig pung til en veninde…

Fik syet en lille gave til en veninde. Hun kan godt lide lilla og havde set en tilsvarende makeup/alt-mulig-pung, jeg havde syet til mig selv i sommers, så hun måtte da have sådan en…
Tre quiltet firkanter og hør med en raw edge applikeret fugl og lidt håndsyet franskeknuder og mille fleur blomster.
På bagsiden er der en flagranke og hendes initialer, også i lilla nuancer og inden i er den pink med en lille lomme til småting, med cupcakes trykt på.

dsc_0896

dsc_0894         dsc_0899

Her under er min fra i sommers, jeg bruger den som penalhus/alt-mulig pung til, når jeg er på mit mandags-arbejde som lærer i Håndværk og design på 7 årgang… så er det nu hyggeligt at omgive sig med lidt fra egen produktion.

dsc_0908      dsc_0909

Så er det vist slut fra mig for denne gang – hav en rigtig dejlig dag!

 

Lidt er der sket i syværelset

Siden sidst… inkl. græskar-samling

I dag kommer en lille opdatering på, hvad der foregår i mit Lapperi for tiden.

Sidst lovede jeg en opfølgning på, hvad jeg havde fabrikeret til en sy-aften på mit aftenskolehold.
Min aftenskolelærer/quilt-instruktør inspirerede til et par små projekter og kom med oplæg til et par ting. Den lille mini bløde box syede jeg dog hjemme bagefter en dag, da jeg jo har syet virkelig mange af de store, så den havde jeg helt styr på, men jeg kastede mig ud i en anden lille lynlås-ting i en sjov facon. Jeg har set den rundt omkring på de socialemedier og har gerne villet lave en, så her var muligheden. Den hedder vist noget i retningen af: “Sweet Pea Pod Pouch”
De 2 rummer nu mine Wonder Clips, den i den sjove facon har de almindelig og den lille bløde mini-box har nogle af de store. Stoffet er det samme som min Sewtogether Bag så mit grej passer lidt sammen ;o)
Synes det er så hyggeligt med Rusty the Fox fra Benartex Fabrics. Orange er en lidt ambivalent farve for mig og lige pt. er den bare alle tiders :o)

dsc_0874      dsc_0875

dsc_0873      dsc_0872

Min græskar-samling tæller nu 5 stk.

Det orange græskar med de farvede bobler på lavede jeg vist sidste år eller året før (hmm… det kan jeg vist ikke lige huske..) og de 4 andre er nye. De er lavet efter Anne Pia Godske Rasmussen’s bog “Liv i kludene”. Det store er lavet af “båd-formet” stykker som blive syet sammen til en bold og de mindre er lavet af to cirkler som sys sammen. De 2 mini græskar er der ikke mønster på, dem har jeg selv fundet på ud fra de andre. Synes de er superhyggelige her i oktober.

dsc_0863

dsc_0864-2

Her er de sammen med den hurtige lille græskar lygte jeg lige lavet af et syltetøjsglas, noget glimmer, et par øjne og en lille dut sort karton. Glimmeret havde boet på mit lager/syværelse/lapperi i en del år og det var vist på tiden at finde på noget. Tror det var både orange, gul, koral og gul der blev blandet sammen, så der var nok eftersom de kun var nogle små rør af glimmer, jeg havde. Så malede jeg glasset med noget stenlim fra Panduro og dryssede glimmer på.
Mit motto er: “Man kan aldrig få for meget glimmer!”

Derudover har jeg fået syet et hold på 8 kaniner fra Fancy Forest Bommen færdige. Det var godt nok noget af et nusse og pille op arbejde. Selvom jeg brugte strygestivelse for at “holde” på de skrå syninger, så må jeg sige, at det er skisme svært at holde det sømrum, som mønsteret foreskriver. Har dog ikke fået taget billede endnu, men det kommer snarest.

Jeg har også arbejdet på et lidt halv hemmeligt projekt et stykke tid og det blev også færdigt for ca. 3 uger siden, det er blevet super godt, hvis jeg selv skal sige det, men jeg viser det altså ikke endnu, da det er en gave, som først skal gives på lørdag.

Det var vist det for denne gang – rigtig god onsdag her fra :o)

 

 

HOV! Tiden gik…

Testpiloten syr igen med Tilda stoffer

Ja, tiden gik og jeg fik ikke lige blogget. Måske fordi jeg ikke helt synes, at jeg havde gang i det helt store og måske fordi energiniveauet efter CPH halvmarathon d. 18/9 har været “rock bottom”, so to speak…

Aftenskole sæsonen er atter i gang og vi er startet op på vores syhold igen og det er super godt at komme afsted til noget kreativt igen. Første gang fik vi snakket om ja… løst og fast og vores lærer havde en masse lækre ting med til inspiration for den kommende vinters arbejde. Anden gang fik vi syet lidt og jeg vil skrive om, hvad det var for en lille ting jeg fik lavet i næste indlæg….

Lidt er der dog også kommet gennem symaskinerne i mit lille lapperi, for jeg har nemlig stadig Jade20 på besøg.
Jeg har over noget tid syet på “A giant star” quilt, som er inspireret herfra, jeg ville gerne i gang med at bruge af min Tilda stof samling og er lidt vild med: Giant Vintage Star Quilt fra Bloggen: In Color Orders. Jeg har dog reduceret lidt i målene, for at det kunne komme til at passe med det stof jeg ville bruge, men toppen er i hvert fald færdig. Jeg har også fået lavet mellemfor delen, der skulle lige tilføjes et lille stykke et sted for, at det kunne passe og arbejder nu på bagsiden, som bliver sat sammen at rester. Hos Panduro købte jeg for lidt tid siden noget Tilda stof, lysegrønt med små stjerne på. Der var på tilbud, noget med 5 meter for en billig penge, som nu danner baggrund for stjernen og bruges som bagside.

dsc_0845

Når jeg øger mellemforet, sørger jeg for, at der er skåret lige kanter og så støder jeg dem sammen og syr med en 3 sting zig-zag

dsc_0848

Jeg er ved at lave et “panel” til at indsætte på bagsiden, så der også sker lidt spændende der.

dsc_0850

Jeg synes, den syr super fint den nye Husqvarna Viking Jade 20, som jeg jo låner lidt endnu. Kan godt lide den gode plads der er i “hullet”, savner måske det lille forlænger bord, jeg har op min egen 16-17 år gamle Husqvarna Lily 550 for at få lidt mere plads til venstre, men et forlængerbord kan vist tilkøbes til den. Og så vil jeg anbefale at man investerer i en 1/4 inch tryk fod, hvis man er vild med at sy patchwork, for det er der ikke lige med her. Det er også alle tiders med den smarte nåletræder, det er nemt.
Sy-tilbage-knappen kræver lidt tilvænning for mig, da den gør lidt anderledes end min egen og jeg få lavet lidt kuk i det, fordi jeg hele tiden skifter mellem de 2 maskiner. Men alt i alt synes jeg, at det er en super symaskine :o)

(Ps. jeg bliver ikke sponsoreret for at skrive om Jade20, andet end jeg har fået lov til at låne den)

 

Mini diamant quilt, ny T-shirt og en pude med pile

Diamonds are a girls best friend – a pink gem stone

Her er i hvert fald en af mine nye bedste venner – A pink diamon – what’s not to like :o)

DSC_0825

En mini quilt på 25,5 x 25,5 syet på frysepapri i lyserød, pink og hindærrød med en hvid baggrund og så quiltet med “stråler” med udgangspunkt i diamantens top. Jeg er meget glad for resultatet og synes den er super fin. Kunne måske også godt en gang finde på at lave en masse i forskellige nuancer til en stor quilt – hvis ikke lige det var fordi, jeg syede lige så meget baglæns som forlæns i det her projekt.

Mønsteret: Gem Stone er fra Craftsy.com og koster 6,67 kr. og man kan finde det her
Det ser således ud og man kan jo så selv blæse det op el ned alt efter ønske. Jeg tegnede det op på frysepapir og syede med en teknik, jeg har lært af læreren på mit syhold.

DSC_0822 (1)     DSC_0823


Ny T-shirt

Kom til at købe noget viscose jersey  for et par uger siden, da jeg var en tur i STOF & STIL, da jeg er blevet rigtig glad for de T-shirts jeg har fået syet her i år, så jeg mente, at der sagtens kunne være basis for en mere – også selvom der lå lidt stof på lager til en anden en også allerede, stof som var indkøbt, da den lokale stofbutik havde fødselsdagssalg…

DSC_0836

Den blev også rigtig god og jeg har haft den på en enkelt gang. Den er marineblå/mørkeblå i bunden med pudderrosa blomster snirkler på. Super sød – lidt over the moon over, at jeg kan finde ud af at få lavet nogle T-shirts jeg er SÅ glad for.


Pude med pile

DSC_0840

Jeg følger bloggen: 3and3quarters også på Instagram og You Tube, en australske blogger som laver sådan nogle fine ting og super gode tutorials på You Tube – mener også jeg har nævnt hende før. Hun har lige posted denne pile blok, som jeg gik i gang med i sidste uge og det greb så lidt om sig og blev til 3 pile af rester. Bliver så glad, når man bare lige kan dykke ned i restespanden og fiske noget op, som kan forvandle sig til noget fint noget :o)
Her forskellige pink og blå rester og lidt gult og brunt til spidser og pind. Skulle finde på et eller andet at quilte og det blev så til sådan nogle “skydeskiver” og til sidst monteret som en pude. Pilene er også syet på frysepapir. Amanda fra 3and3quarters bloggen syr det som paper piecing, så der er flere muligheder…

Det var lidt lidt forskelligt til bloggen i dag – rigtig god tirsdag derude

Hej igen – og nu med en testpilot ved tasterne!

Jeg er her endnu, har bare hold lidt sommerferie :o)
Og det gik lige op for mig, her til formiddag, da jeg forsøgte at få lidt styr på mine billeder og projekter fra den sidste tid, at der rent faktisk var en del, jeg gerne ville skrive om, så er det jo bare med at komme i gang, ikk.

Jeg vil først følge op på Fancy Forest Bommen, som jeg jo fik starten på i fødselsdagsgave. Jeg gik i gang med at skære første runde og det gik der lige lidt tid med. Der skulle skæres af både baggrundsstoffet, det lyse stof til øjne og kinder, det mørkebrune til snuder og øjne, samt af de 8 fat quarters der var med. Jeg har dog ikke skåret al baggrundsstoffet op nu, men har gjort klar til en del af blokkene. Oooog…. fik også syet dem! Er rimelig vild med dem – elsker ræve. Min hund ligner også en ræv, så det er nok derfor :o)

DSC_0778 (2)
Er dog stadig ikke tilfreds med sømrummet, selvom jeg virkelig har gjort mig umage og spekulerer på om, det er designet til at blive syet med en “Scant quater inch” – altså lige knap 1/4inch. Et fænomen amerikanerne opererer med….. Jeg har målt  og målt og min syning ligger præcist 1/4″ fra stofkanten og så tænker jeg at det burde være super, men åbenbart ikke. Jeg bruger en 1/4″ trykfod, men købte endda en ny trykfod til maskinen, én med en guide på. Men da jeg testede den, gav den et endnu brede sømrum og den ville jeg slet ikke brug, så retur med den.
Nu krydser jeg fingre for, at alt løser sig i den sidste ende (som også er en måde at sige: “Jeg aner virkelig ikke lige, hvad jeg skal stille op med problemet lige pt”)
Så nu afventer jeg næste stofpakke og næste challenge – Happy Sewing!

Men derfor behøver man jo ikke og gå der og ikke have noget at tage sig til, så mine side-projekter pt. tæller:

  1. Flower box blokke. Et lille, måske større – you never know, projekt, som handler om at bruge, det jeg har i mit stasch /på lager ;o) Er dog løbet tør for den hvide bomulds lærred, så ligger lidt stille indtil jeg kommer forbi STOF & STIL.
    DSC_0649 (2)
  2. Mine wonkey stars blokke, som er blevet udvidet med orange stjerne. En lys og en mørk. Stoflapper som jeg har købt af en sød dame i en Facebook gruppe, da jeg efterlyste orange stoflapper og også fået et par stykker af sød veninde.
    DSC_0779
  3. Bedstemors blomster – håndsyede sekskanter, som endelig er blevet færdigt, som dog så mangler at blive monteret på en pude tror jeg… Projektet startet for omk. 5 år siden, så tæt på en UFO mindre.
    DSC_0780
  4. En sommer-flagranke af stof fra gemmerne. En stofserie fra STOF & STIL som er flere år gammel, men stadig befinder sig en del af på min hylde. Vimplerne skal sys på et foldet kantebånd. Men havde ikke lige noget…
    DSC_0776
  5. En strikket grøn karklud. En lille projekt som man kan se fjernsyn til. Intet billede, da jeg ikke er kommet særlig langt endnu.

Og nu til det med testpiloten.
Jo, jeg er blevet testpilot på Husqvarna Viking’s Jade 20 symaskine.
DSC_0770

De søgte testpiloter til denne nye maskine og jeg søgte og det blev sørme mig, som må få lov til at låne sådan en fin spritny maskine i 3 måneder og skal så skrive lidt om, hvad jeg laver på den på de sociale medier. Og jeg skriver på Instagram med link til Facebook og så her på bloggen.
Jeg synes, det er en super sjov opgave, da jeg stort set altid har syet på Husqvarna. Min egen maskine er ca. 16 gammel og har kørt upåklageligt og har oven i købet kun fået én omgang rensning (Undskyld, kære maskine).
Jeg synes, det kunne være spændende at se lidt på den udvikling, der har været siden jeg købte min nuværende (den før, var også Husqvarna ;o))
DSC_0745
Så efter at have pakket den fine maskine ud og kigge lidt på alt det forskellige tilbehør, manual, knapper m.v. og lidt test-syning, tænkte jeg, at jeg måtte lave et projekt. Havde i et stykke tid tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig en flagranke til terrassen her til sommer. Har nogle med julestoffer og en med noget fødselsdag, men kunne godt have lyst til en sommer-agtig én, så det var der, at stoffet fra STOF & STIL kom frem fra bunken på hylden, da det er fint sommerligt. Fik skåret 25-26 stykker og syet dem sammen, ret mod ret og klippet med takkesaks – super nemt.

Jeg ville gerne afprøve at sy med 1/4″ sømrum, som er markeret på undertrådsdækslet, da der ikke er en 1/4″ trykfod som standart med til maskinen. Den jeg har til min egen maskine passer dog fint, men ville afprøve det andet. Og det gik super fint. Jeg er temmelig pjatte med den store stingplade maskinen har med både centimeter og inch inddelinger, så behøver man nok ikke rode med malertape osv. ind i mellem.DSC_0775
En anden super fin ting ved maskinen er, at tilbage-knappen sidder næsten lige over nålen. Så man ikke behøver at flytte blikket noget særlig for at finde den. Og så er der nåletræder på også, som jeg nu har lært at bruge. Men det er vist bare i gang med at få syet nogle forskellig ting og sager på maskinen.

Det var vist en længere historie for denne gang – der kommer løbende mere om Jade 20 symaskinen i de næste 3 måneder, hvor jeg har den på besøg.
God mandag herfra

Mere Wonky Stars

Så er jeg kommet lidt videre med mine skæve stjerner som omtalt i tidligere indlæg.

DSC_0621

11 stjerner indtil videre. Fik lavet den lilla oppe i venstre hjørne i dag, da jeg modtog min pakke fra Hannes Patchwork, hvor jeg havde købe en pakke med rester. (En lykkepose) Havde skrevet sammen med Hanne, om det var muligt at ønske noget lille og orange og så kom der en fin pakke med mange forskellige lilla nuancer i dag. Så må jeg jo på jagt efter noget orange anden steds. Tænker at jeg gerne vil lave 4 mere, så det kan blive 4×4 blokke, men begynder at løbe tør for farver. Tænker også en brun, udover den orange, men er så lidt på bar bund med de evt. sidste 3…. Må i tænkebox og se om ikke der dukker noget op.

Ps. Har i sidste uge lagt lidt forskelligt nyt inspiration ind under fanen med “Projekter”

Ellers rigtig god tirsdag herfra – på med paraplyen ;o)

 

Wonky Star -sy med rester

Hej igen
Ville bare lige skrive et par ord om, hvad jeg roder med lige pt. Har egentligt flere projekter i gang.
(Har man ikke altid det – eller er det kun mig???)

Men jeg elsker altså, når man kan få en hel masse ud af sin rester :o) Har tidligere lavet dette lille tæppe. Tror måske at mønsteret er fra Wombat Quilts – kan ikke helt huske det.

IMG_2285 (2)

Lavet på frysepapir med en slags paper piecing  syning, skøn teknik i øvrigt, som jeg må skrive om en anden gang.

Men nu til de der wonky stars. De er lavet efter en Missouri Star Quilt Company tutorial. Men i stedet for at bruge en jelly roll, har jeg vendt min reste-kurv ud på gulvet, for at finde nogle brugbare lapper. Overrasket over hvor små stykker man egentlig kan bruge til det her, så det er jo skønt.

Startede med at skære nogle 2½” (inch) strimler og heraf  2½” firkanter af noget hvidt bomuldslærred, som jeg havde på lager.

IMG_2271 (2)

Og så syede jeg  stjerne-benene på efter anvisningen i Missouri Star Quilt Companys tutorial på Wonky Star Quilt fra youtube. Og syede sammen som nine patch.
Kan desværre ikke finde ud af at lave links endnu, men arbejder på sagen…

IMG_2281 (2)

Første “skæve stjerne” blev blå….

IMG_2273

…og så gik der jo lige sport i den… 6 stjerner og en 7. mangler at blive syet sammen.

IMG_2284 (2)

Nogle har korte ben og andre har lange ben -det er her det med Wonky kommer ind….
Ved ikke helt hvor stort det bliver og hvad det skal være til, men elsker, som sagt  at bruge af mine rester. Fandt dog ud af, at jeg ikke har så meget i bl.a. orange, så lige først kunne den stjerne ikke få så mange takker, men det er der jo heldigvis råd for ;o)
Tænker det bliver et projekt jeg kan arbejde på sådan lidt on and off, da jeg lige skal have rettet et par cowboybukseben til (lige pt. temmelig meget 70’er svaj over det ) på et par bukser jeg fandt den anden dag til bare 70 kr. i H&M – Yeah! (Og mere Yeah! fordi de rent faktisk passer i talje, lår osv…) Samt en taske til min mor i mor’s dags gave, som vi fik købt stof til i går i Stof og Stil og et par “slappe-af” busker til hende også, og et par t-shirts til mig selv…
– så sæt i gang!