Kategori: Noget med lynlås

Julen kom og gik – GODT NYTÅR!

Godt nytår!
– og hvad jeg har haft gang i siden sidst…

Efteråret og julen er desværre gået med, at jeg har haft problemer med lænden og ned i benet, så jeg har ikke fået givet den så meget jule-gas, som jeg måske godt kunne have ønsket. Og kunne heller ikke lige arbejde så meget i julen, som jeg skulle have haft gjort. Men tror måske, at der er lidt bedring på vej…bare lidt…
Var en periode, på en god uges tid, helt sengeliggende og så bliver jeg lige en anelse restløs. Så var det at jeg fik strikket et halsrør til at varme kinder og øre. Jeg har en Belles Parese som ikke er helt glad for kulden, så når det er dejlig koldt, kan jeg nu tage mit hjemmestrikkede halsrør på, når hundebassen skal luftes. Jeg er bestemt ingen ørn til at strikke, men denne enkle opgave på rundpind gik super fint.

Fik også fundet hæklenålen frem igen. Så det blev til nogle karklude i bomuld fra lageret. Har købt en bog med forskellige klude i, så jeg startede bare fra A. Måske kommer der flere til samlingen på et tidspunkt. Super hyggeligt med noget håndarbejde med garn. Kunne rigtig godt tænke mig at komme på et decideret strikke-kursus en dag, da et af mine nytårsforsæt handler om at lære at strikke sokker. Der er så mange super fine opskrifter og det flotteste garn ude i cyperspace i øjeblikket og jeg kan altså ikke finde ud af at strikke hæl…..endnu ;o)

Til Lucisdagen fik jeg for første gang i mange år kaste mig ud i at bage lussekatte  – og de blev virkelig gode. Havde ikke noget safran, men i opskriften stod der, at man i stedet kunne bruge gurkemeje, så det gjorde jeg så. Dejlig bløde og smagte godt. Åbenbart så godt, at “nogen” måtte smage lige da de kom ud af ovnen…. Hov!

   

Problemerne med lænden og benet giver sig udslag i, at det er noget skidt at sidde ned i længere tid af gangen. Men det går nogenlunde okay, at få lavet lidt i sy-værelset, når bare man hele tiden veksler mellem at stå og sidde en smule.
Så det blev også til et par julegaver  “MUG RUGS” som de jo så fint hedder på udenlandsk – eller kaffebrikker/minidækkservietter. Her er de lavet med reste-strimler, vendesyet og quiltet med lidt glimmer tråd. (Beklager den dårlige kvalitet af billedet med de grønne)
De passer lige til en kop kaffe el te, samt en lille snack, kage el. lignende.

          

Her er en lille julegave fra “julemanden” til min søster. Vi er egentlig ikke rigtig på gave, men denne her dukkede lige op. Havde købt 2 små mini dåser med Tafelgut te og de skulle lige have sådan en fin pose som indpakning. Den blev hyggelig med lidt glimmertråds rå-applikering.

Drengebarnets kæreste fik en af de bløde boxe, som jeg holder meget af at lave. I dejligt Tilda stof, med lidt sølv bånd i lynlåsen. Den blev super fin, synes jeg selv ;o) Og der var da lige plads til en lækker body lotion i sådan en – det var heldigt…

Dejlig julegave fra mine børn – et bundt Tilda stoffer :o)
De er godt nok mere grønlige i virkeligheden – TEAL – fantastisk farve! En af mine så absolut yndlings….
Så skal jeg så bare lige finde ud af, hvad jeg skal lave – nænner næste ikke at binde sløjfen op på det fine bundt…

7

Fik også en Tilda bog, som jeg desværre havde i forvejen, så den blev bytte til mere Tilda stof, for der var tilbud i Panduro. Skønt!
Mon ikke der kan blive noget hyggeligt ud af det på et tidspunkt – det er en meter af hver, så det skulle da være muligt, tænker jeg.

Jeg plejer ellers ikke sådan at lave nytårsforsætter, men nu har jeg jo så altså i år lavet det om, at jeg VIL lære at strikke sokker og her er første forsøg i gang. På rundpind og fra tåen op. Ja, og nu er jeg så nået til hælen og det kan jeg sørme ikke finde ud af :o( Gloet i opskriften og på You Tube, men min hjerne kan ikke lure, hvad det er, jeg skal gøre. Så lige pt. ligger de på standby og afventer, at en strikkekyndig veninde kigger på sagerne her en af de næste dage. Jeg bliver jo vildt inspireret ude på nette på div. blogs og på Instagram. Har besluttet at næste par sokker skal være Hermione’s everyday socks – opskriften ligger gratis på det der hedder Ravelry.com, så jeg må jo bare se at komme ud over stepperne. Og sjovt nok skal det hele så være mørkeblåt…..

Men men men…. så er man jo også nødt til at have en “Project Bag” til sit sokke-projekt.
Lavede dog ged i lynlås delen, og det finder man jo så først ud af til aller sidst, når man skal vende hele molevitten om til retten, så jeg må jo nok lige prøve igen en anden dag. Det er også bare rigtig hyggeligt at sy sådan nogle lynlås “tasker”, så det gør ikke så meget. Har brugt det hyggeliste jordbær stof, som er quiltet med snirkler og så et lille Tilda bånd til pynt og et par jordbær træ-knapper, som har hygget sig i sy-værelset i en del år (Tror faktisk også at det er noget Tilda…) En lomme indvendig til småting og den passer fint i størrelsen til sådan et sokkeprojekt.

Kom også til at bruge jordbær-stoffet til en lille mug rug / kaffebrik. Faldt over denne video fra Missouri Star Quilt Company, og det måtte da lige afprøves. Tror jeg er blevet så hooked på jordbær-stoffet, fordi jeg indeni et sted ønsker, at det snart bliver lyst og forår igen. Det behøver ikke blive bagende varmt, men bare lyst og lunt.

      

Så hermed sendes en lille mariemarolle afsted for at bede om lyst og varme.
God mandag herfra og rigtig hyggeligt at du kiggede med her på bloggen – TAK for nu.

 

 

Billedresultat for mariehøne clipart

 

Long time no see…. med baby quilt, nye blade fra UK og Fancy Forest Bunnies

Jaaa, altså det er vist lige lidt længe siden, at jeg har fået skrevet et indlæg…

Men det skyldes dels, at jeg har været nedlagt af en dårlig lænd/dum iskias nerve, så der har været en perioden, hvor jeg slet ikke fik lavet noget særligt (bl.a. en hel uge, hvor jeg kun lå i sengen..) og dels, at jeg synes, at jeg lige pludselig havde en hel del jeg skulle ha lavet, bl.a. en super sød julekalender, som jeg skulle være færdig til den 1. december, men den må I høre om næste gang…
Men efter smerterne er taget af og jeg kan sidde lidt ned igen og ellers være mobil, så er sy-gejsten også vendt stærkt tilbage.

Det halv-hemmelige projekt jeg skrev om sidst, var jo som sagt færdigt, og nu også givet til modtageren.
Det er et baby tæppe, a so called baby quilt, som de siger over there  ;o)
Den er syet for min søster og “svoger”, som skulle forære det væk til “svogers” nevøs barnedåb. Det er et sødt bondegårds-tæppe med en masse glade dyr og en del forskellige grønne firkanter. Familien bor på en gård. Blandt de grønne stoffer er der bl.a. nogle med små kyllinger, tissemyrer og fodspor, bare for sjov…. Ind i mellem alt det grønne er nogle tynde kanter i hvide og sorte striber til kontrast og match med de søde køer og hyrdehunden :o)
Bagpå er der en dejlig blød sølvgrå minky og det er quiltet med snirkler og loops. Og der er også en label på med modtagers navn og anledning, samt årstal.
Synes det blev et fint tæppe og håber at modtagerne er blevet glad for det.

dsc_0865


Hvor heldig kan man være!

Min datter var en tur i London her i oktober og med sig hjem, havde hun lidt quilt-blade til hendes mor :oD
(Har godt selv betalt dem ;o) men hun har slæbt…)
Altid dejlig med noget ny inspiration og der var i øvrigt 10 jumbo clips med det ene blad, så super lækkert.

dsc_0876


Fancy Forest Bunnies

Mine kaniner til The Fancy Forest Bom er heldigvis færdige og har været et godt stykke tid. Syntes de drillede lidt undervejs, er måske stadig ikke helt dus med det sømrum endnu…. MEN super søde er de i hverfald!

Der er også nu skåret ud til det næste dyr, nemlig pindsvinget Hazel Hedgehog. Jeg har faktisk syet en prøve, bare sådan lige for at få en fornemmelse af sømrummet og det gik okay. Og er nu også ved at sy den første…

dsc_0904

dsc_0905

Er lidt pjattet med det her sådan lidt “demin” blå stof med stjernerne…


Lynlås penalhus/makeup/alt-mulig pung til en veninde…

Fik syet en lille gave til en veninde. Hun kan godt lide lilla og havde set en tilsvarende makeup/alt-mulig-pung, jeg havde syet til mig selv i sommers, så hun måtte da have sådan en…
Tre quiltet firkanter og hør med en raw edge applikeret fugl og lidt håndsyet franskeknuder og mille fleur blomster.
På bagsiden er der en flagranke og hendes initialer, også i lilla nuancer og inden i er den pink med en lille lomme til småting, med cupcakes trykt på.

dsc_0896

dsc_0894         dsc_0899

Her under er min fra i sommers, jeg bruger den som penalhus/alt-mulig pung til, når jeg er på mit mandags-arbejde som lærer i Håndværk og design på 7 årgang… så er det nu hyggeligt at omgive sig med lidt fra egen produktion.

dsc_0908      dsc_0909

Så er det vist slut fra mig for denne gang – hav en rigtig dejlig dag!

 

Lidt er der sket i syværelset

Siden sidst… inkl. græskar-samling

I dag kommer en lille opdatering på, hvad der foregår i mit Lapperi for tiden.

Sidst lovede jeg en opfølgning på, hvad jeg havde fabrikeret til en sy-aften på mit aftenskolehold.
Min aftenskolelærer/quilt-instruktør inspirerede til et par små projekter og kom med oplæg til et par ting. Den lille mini bløde box syede jeg dog hjemme bagefter en dag, da jeg jo har syet virkelig mange af de store, så den havde jeg helt styr på, men jeg kastede mig ud i en anden lille lynlås-ting i en sjov facon. Jeg har set den rundt omkring på de socialemedier og har gerne villet lave en, så her var muligheden. Den hedder vist noget i retningen af: “Sweet Pea Pod Pouch”
De 2 rummer nu mine Wonder Clips, den i den sjove facon har de almindelig og den lille bløde mini-box har nogle af de store. Stoffet er det samme som min Sewtogether Bag så mit grej passer lidt sammen ;o)
Synes det er så hyggeligt med Rusty the Fox fra Benartex Fabrics. Orange er en lidt ambivalent farve for mig og lige pt. er den bare alle tiders :o)

dsc_0874      dsc_0875

dsc_0873      dsc_0872

Min græskar-samling tæller nu 5 stk.

Det orange græskar med de farvede bobler på lavede jeg vist sidste år eller året før (hmm… det kan jeg vist ikke lige huske..) og de 4 andre er nye. De er lavet efter Anne Pia Godske Rasmussen’s bog “Liv i kludene”. Det store er lavet af “båd-formet” stykker som blive syet sammen til en bold og de mindre er lavet af to cirkler som sys sammen. De 2 mini græskar er der ikke mønster på, dem har jeg selv fundet på ud fra de andre. Synes de er superhyggelige her i oktober.

dsc_0863

dsc_0864-2

Her er de sammen med den hurtige lille græskar lygte jeg lige lavet af et syltetøjsglas, noget glimmer, et par øjne og en lille dut sort karton. Glimmeret havde boet på mit lager/syværelse/lapperi i en del år og det var vist på tiden at finde på noget. Tror det var både orange, gul, koral og gul der blev blandet sammen, så der var nok eftersom de kun var nogle små rør af glimmer, jeg havde. Så malede jeg glasset med noget stenlim fra Panduro og dryssede glimmer på.
Mit motto er: “Man kan aldrig få for meget glimmer!”

Derudover har jeg fået syet et hold på 8 kaniner fra Fancy Forest Bommen færdige. Det var godt nok noget af et nusse og pille op arbejde. Selvom jeg brugte strygestivelse for at “holde” på de skrå syninger, så må jeg sige, at det er skisme svært at holde det sømrum, som mønsteret foreskriver. Har dog ikke fået taget billede endnu, men det kommer snarest.

Jeg har også arbejdet på et lidt halv hemmeligt projekt et stykke tid og det blev også færdigt for ca. 3 uger siden, det er blevet super godt, hvis jeg selv skal sige det, men jeg viser det altså ikke endnu, da det er en gave, som først skal gives på lørdag.

Det var vist det for denne gang – rigtig god onsdag her fra :o)

 

 

Ship Ohøj!

En blød box med lynlås

DSC_0645 (2)

Kom til at købe de her 2 maritime stykker stof. Primært fordi min datter er en spirrende søulk ;o)
Og den må så selvfølgelig være til hende, når hun vender hjem fra Roskilde Festival…
Jeg har efterhånden syet en del af disse og er meget begejstret for alle de forskellige muligheder de kan rumme. Penalhus, makeup pung, opbevaring til sygrej, you name it, og jeg tænker, at hun godt kunne bruge en ny én.
Jeg bruger All Momas Quilt’s tutorial, som jeg synes er super fin med billeder og godt beskrevet.
Dejligt at have en lille ting til hende, når hun vender hjem…

Her er lidt billeder fra processen:
Limet ydrestof, fórstof og pladevat sammen med limspray 505, herefter free motion quiltet med hjerter og snirkler. Lynlås og endestropper monteret, samt lukket for enderne på indersiden.
Mine kvadrater er her som udgangpunkt 33×33 cm som bliver trimmet efter quiltningen. Lynlåsen skal helst være længere end den side den skal monteres på, så er det letter at komme til at sy den på. Den klippes bare af bagefter.

DSC_0637 (2)      DSC_0638

DSC_0639      DSC_0642 (2)

DSC_0643 (2)      DSC_0646 (2)

DSC_0644 (2)

Min #sewtogetherbag

Her er et lille indlæg om min Sew Together Bag

Tænker lige at komme med et lille torsdags indlæg om min Sew Together Bag, som jeg syede for en 3 ugers tid siden.
Og ta-da… her er den:

DSC_0553 - Kopi

#sewtogetherbag har huseret på de sociale medier i et stykke tid og jeg har set så mange fine eksemplarer på Instagram og Facebook og tænkte, at jeg måtte se at få syet sådan én. Den er jo super anvendelig, når man skal have sit sygrej med sig og gerne vil have lidt orden i sagerne :o)
(Så mit sygrej har altså ligget hulter til bulter i en syet stofbox før min #sewtogetherbag – hvilket egentligt gik ok, men tror det her er rigtig fint)

DSC_0552 - Kopi

Sådan her ser den ud med indhold. Dejlig overskuelig og kan rigtig godt lide de der 3 lynlås lommer, som kan hold lidt styr på småtingene. Stoffet med den søde ræv er en serie der hedder: “Rusty and friends” af Mitzi Powers for Benartex. Noget som jeg købet på kreativ marked i Roskilde Hallerne, tror det var hos Helene Juul Design, for lidt tid siden og bare lå og ventede på det rigtige projekt.
Kan godt lide ræve nemlig. Og så fandt jeg en orange, som jeg syntes passede til kanterne. Har det lidt ambivalent med farven orange. Fik lidt for meget af den i 90’erne, men den kan et eller andet. Man bliver lidt glad i låget af orange… Fandt en turkis/lyseblå lynlås i kassen om også passede meget godt og bruge noget gult, grønt og turkisblåt stof fra lageret til rumdelingerne. Synes den blev rigtig sød og den bliver jeg glad for, når sy-sæsonen starter op igen til efteråret og jeg skal have mit grej med mig. Tror måske, at der godt kunne finde på at dukken en el to mere op på et tidspunkt.

Mønsteret til denne Sew Together Bag har jeg købt på Carftsy.com som en PDF fil. Derudover fandt jeg ud af, at der i et blad, jeg havde købet i London i efterårsferien, var en artikel om “Quilts Gone Viral”, hvori der var et tip om en blog, hvor der var en “sew along” med noget mere udførlig billede supplement. Det er på The Quilt Barn blog at man kan finde en 5 dages sew along til The Sew Together Bag. Det var en god kombi med både papir/PDF mønsteret og så vejledningen på bloggen. (Man skal dog bare lige være obs på, at det foregår på engelsk) Når først alt er klargjort, går det faktisk også helt okay nemt med at få den samlet. Det var noget med enden-stopperne på lynlåsen, som jeg ikke synes fungerede helt optimalt, men fik lavet noget der duede. De gjorde det nemlig på to forskellige måder i mønsteret og på bloggen.
Jeg tror dog, at jeg næste gang vil sy lynlås-kantebåndet på som, når jeg syr bindings/lukkelanter på tæpper, altså sy på fra retten på maskine og så vende om til bagsiden og så sy resten i hånden – nu må vi se…
God torsdag :o)

DSC_0616     DSC_0615