Kategori: Fancy Forest

Long time no see…. med baby quilt, nye blade fra UK og Fancy Forest Bunnies

Jaaa, altså det er vist lige lidt længe siden, at jeg har fået skrevet et indlæg…

Men det skyldes dels, at jeg har været nedlagt af en dårlig lænd/dum iskias nerve, så der har været en perioden, hvor jeg slet ikke fik lavet noget særligt (bl.a. en hel uge, hvor jeg kun lå i sengen..) og dels, at jeg synes, at jeg lige pludselig havde en hel del jeg skulle ha lavet, bl.a. en super sød julekalender, som jeg skulle være færdig til den 1. december, men den må I høre om næste gang…
Men efter smerterne er taget af og jeg kan sidde lidt ned igen og ellers være mobil, så er sy-gejsten også vendt stærkt tilbage.

Det halv-hemmelige projekt jeg skrev om sidst, var jo som sagt færdigt, og nu også givet til modtageren.
Det er et baby tæppe, a so called baby quilt, som de siger over there  ;o)
Den er syet for min søster og “svoger”, som skulle forære det væk til “svogers” nevøs barnedåb. Det er et sødt bondegårds-tæppe med en masse glade dyr og en del forskellige grønne firkanter. Familien bor på en gård. Blandt de grønne stoffer er der bl.a. nogle med små kyllinger, tissemyrer og fodspor, bare for sjov…. Ind i mellem alt det grønne er nogle tynde kanter i hvide og sorte striber til kontrast og match med de søde køer og hyrdehunden :o)
Bagpå er der en dejlig blød sølvgrå minky og det er quiltet med snirkler og loops. Og der er også en label på med modtagers navn og anledning, samt årstal.
Synes det blev et fint tæppe og håber at modtagerne er blevet glad for det.

dsc_0865


Hvor heldig kan man være!

Min datter var en tur i London her i oktober og med sig hjem, havde hun lidt quilt-blade til hendes mor :oD
(Har godt selv betalt dem ;o) men hun har slæbt…)
Altid dejlig med noget ny inspiration og der var i øvrigt 10 jumbo clips med det ene blad, så super lækkert.

dsc_0876


Fancy Forest Bunnies

Mine kaniner til The Fancy Forest Bom er heldigvis færdige og har været et godt stykke tid. Syntes de drillede lidt undervejs, er måske stadig ikke helt dus med det sømrum endnu…. MEN super søde er de i hverfald!

Der er også nu skåret ud til det næste dyr, nemlig pindsvinget Hazel Hedgehog. Jeg har faktisk syet en prøve, bare sådan lige for at få en fornemmelse af sømrummet og det gik okay. Og er nu også ved at sy den første…

dsc_0904

dsc_0905

Er lidt pjattet med det her sådan lidt “demin” blå stof med stjernerne…


Lynlås penalhus/makeup/alt-mulig pung til en veninde…

Fik syet en lille gave til en veninde. Hun kan godt lide lilla og havde set en tilsvarende makeup/alt-mulig-pung, jeg havde syet til mig selv i sommers, så hun måtte da have sådan en…
Tre quiltet firkanter og hør med en raw edge applikeret fugl og lidt håndsyet franskeknuder og mille fleur blomster.
På bagsiden er der en flagranke og hendes initialer, også i lilla nuancer og inden i er den pink med en lille lomme til småting, med cupcakes trykt på.

dsc_0896

dsc_0894         dsc_0899

Her under er min fra i sommers, jeg bruger den som penalhus/alt-mulig pung til, når jeg er på mit mandags-arbejde som lærer i Håndværk og design på 7 årgang… så er det nu hyggeligt at omgive sig med lidt fra egen produktion.

dsc_0908      dsc_0909

Så er det vist slut fra mig for denne gang – hav en rigtig dejlig dag!

 

Fancy Forest BOM

2. pakke Fancy Forest BOM 

I sidste uge kom så 2. pakke af den Fancy Forest BOM jeg har tilmeldt mig hos Helene Juul Design og jeg var jo superspændt, på om vi skulle sy flere ræve el. et af de andre dyr…
Og der skulle heldigvis sys flere søde ræve – Har jeg sagt, at jeg rigtig godt kan lidt ræve?? ;o) Og 8 super fine fat quarters var der til det formål. Synes det gik en anelse bedre denne gang med at få den syet. Men synes desværre stadig, at det er svært at ende med de nøjagtige mål, som er beskrevet i opskriften. Men mon ikke der er håb forude, når man åbenbart er lidt udfordret på sømrummet, hvis bare man øver sig hele tiden – altså syr noget mere!

Her er et billede af de i alt 16 ræve jeg har fået lavet – dem kommer jeg helt sikkert til at lave flere af til et eller andet. Har set en del forskelige på Instagram og nettet, og de er jo bare ikke til at stå for. Jeg er super glad for farvesammensætning i denne her quilt, superfedt at komme ud af sin farve-comfort-zone. Synes altid jeg kommer til at vælge pink/lyserød og turkis, hvis jeg ikke tænker over det. Meeeenn, jeg er blevet bedre og i det her tæppe er farverne bare for lækre. Fede farver og prints, og det er så fint med vekslingen mellem prints og solids (ensfarvede)

Glæder mig allerede til næste pakke :o)

DSC_0834 (2)

Ps. Har set at Elizabeth Hartmann, som designeren hedder har designet nogle “briller” til hendes dyr – så dem tror jeg, at jeg vil prøve at lokalisere. Måske er det en gratis PDF, hvis man er heldig. Det ser nemlig virkelig søde ud med briller…

Hej igen – og nu med en testpilot ved tasterne!

Jeg er her endnu, har bare hold lidt sommerferie :o)
Og det gik lige op for mig, her til formiddag, da jeg forsøgte at få lidt styr på mine billeder og projekter fra den sidste tid, at der rent faktisk var en del, jeg gerne ville skrive om, så er det jo bare med at komme i gang, ikk.

Jeg vil først følge op på Fancy Forest Bommen, som jeg jo fik starten på i fødselsdagsgave. Jeg gik i gang med at skære første runde og det gik der lige lidt tid med. Der skulle skæres af både baggrundsstoffet, det lyse stof til øjne og kinder, det mørkebrune til snuder og øjne, samt af de 8 fat quarters der var med. Jeg har dog ikke skåret al baggrundsstoffet op nu, men har gjort klar til en del af blokkene. Oooog…. fik også syet dem! Er rimelig vild med dem – elsker ræve. Min hund ligner også en ræv, så det er nok derfor :o)

DSC_0778 (2)
Er dog stadig ikke tilfreds med sømrummet, selvom jeg virkelig har gjort mig umage og spekulerer på om, det er designet til at blive syet med en “Scant quater inch” – altså lige knap 1/4inch. Et fænomen amerikanerne opererer med….. Jeg har målt  og målt og min syning ligger præcist 1/4″ fra stofkanten og så tænker jeg at det burde være super, men åbenbart ikke. Jeg bruger en 1/4″ trykfod, men købte endda en ny trykfod til maskinen, én med en guide på. Men da jeg testede den, gav den et endnu brede sømrum og den ville jeg slet ikke brug, så retur med den.
Nu krydser jeg fingre for, at alt løser sig i den sidste ende (som også er en måde at sige: “Jeg aner virkelig ikke lige, hvad jeg skal stille op med problemet lige pt”)
Så nu afventer jeg næste stofpakke og næste challenge – Happy Sewing!

Men derfor behøver man jo ikke og gå der og ikke have noget at tage sig til, så mine side-projekter pt. tæller:

  1. Flower box blokke. Et lille, måske større – you never know, projekt, som handler om at bruge, det jeg har i mit stasch /på lager ;o) Er dog løbet tør for den hvide bomulds lærred, så ligger lidt stille indtil jeg kommer forbi STOF & STIL.
    DSC_0649 (2)
  2. Mine wonkey stars blokke, som er blevet udvidet med orange stjerne. En lys og en mørk. Stoflapper som jeg har købt af en sød dame i en Facebook gruppe, da jeg efterlyste orange stoflapper og også fået et par stykker af sød veninde.
    DSC_0779
  3. Bedstemors blomster – håndsyede sekskanter, som endelig er blevet færdigt, som dog så mangler at blive monteret på en pude tror jeg… Projektet startet for omk. 5 år siden, så tæt på en UFO mindre.
    DSC_0780
  4. En sommer-flagranke af stof fra gemmerne. En stofserie fra STOF & STIL som er flere år gammel, men stadig befinder sig en del af på min hylde. Vimplerne skal sys på et foldet kantebånd. Men havde ikke lige noget…
    DSC_0776
  5. En strikket grøn karklud. En lille projekt som man kan se fjernsyn til. Intet billede, da jeg ikke er kommet særlig langt endnu.

Og nu til det med testpiloten.
Jo, jeg er blevet testpilot på Husqvarna Viking’s Jade 20 symaskine.
DSC_0770

De søgte testpiloter til denne nye maskine og jeg søgte og det blev sørme mig, som må få lov til at låne sådan en fin spritny maskine i 3 måneder og skal så skrive lidt om, hvad jeg laver på den på de sociale medier. Og jeg skriver på Instagram med link til Facebook og så her på bloggen.
Jeg synes, det er en super sjov opgave, da jeg stort set altid har syet på Husqvarna. Min egen maskine er ca. 16 gammel og har kørt upåklageligt og har oven i købet kun fået én omgang rensning (Undskyld, kære maskine).
Jeg synes, det kunne være spændende at se lidt på den udvikling, der har været siden jeg købte min nuværende (den før, var også Husqvarna ;o))
DSC_0745
Så efter at have pakket den fine maskine ud og kigge lidt på alt det forskellige tilbehør, manual, knapper m.v. og lidt test-syning, tænkte jeg, at jeg måtte lave et projekt. Havde i et stykke tid tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig en flagranke til terrassen her til sommer. Har nogle med julestoffer og en med noget fødselsdag, men kunne godt have lyst til en sommer-agtig én, så det var der, at stoffet fra STOF & STIL kom frem fra bunken på hylden, da det er fint sommerligt. Fik skåret 25-26 stykker og syet dem sammen, ret mod ret og klippet med takkesaks – super nemt.

Jeg ville gerne afprøve at sy med 1/4″ sømrum, som er markeret på undertrådsdækslet, da der ikke er en 1/4″ trykfod som standart med til maskinen. Den jeg har til min egen maskine passer dog fint, men ville afprøve det andet. Og det gik super fint. Jeg er temmelig pjatte med den store stingplade maskinen har med både centimeter og inch inddelinger, så behøver man nok ikke rode med malertape osv. ind i mellem.DSC_0775
En anden super fin ting ved maskinen er, at tilbage-knappen sidder næsten lige over nålen. Så man ikke behøver at flytte blikket noget særlig for at finde den. Og så er der nåletræder på også, som jeg nu har lært at bruge. Men det er vist bare i gang med at få syet nogle forskellig ting og sager på maskinen.

Det var vist en længere historie for denne gang – der kommer løbende mere om Jade 20 symaskinen i de næste 3 måneder, hvor jeg har den på besøg.
God mandag herfra

Fancy Forest BOM :o)

Så ankom min fødselsdagsgave! Min Fancy Forest BOM

DSC_0656

DSC_0657

Havde ønsket mig den første omgang af Fancy Forest Bommen fra Helene Juul Design til min fødselsdagsgave i år. Og første pakke ankom i går. Den indeholder baggrunds stoffet, det mørkebrune til snuder m.v. og det lyse/creme til kinder m.v. og også de første 8 fat quarters.
1 fat quarter/FQ = en fjerdedel af en yard stof, hvis den deles i 4 “firkanter”
Synes bare det ser super lækker ud og også en anelse intimiderende- for hvad hvis man skær helt forkert….

En BOM er egentlig Block Of the Month, men her er den delt ud på 6 pakker, hvor man til slut ender med en stor quilt top designet af den fantastiske Elizabeth Hartman. Hun har designet de super flotte dyre og blomster blokke – er helt vild med dem, og glæder mig til at komme i gang med dem. Tag evt. et kig på hendes blog eller fx på Instagram og Pinterest for at se mere fra hende.
Gad godt engang at sy hende rensdyr med briller, den er bare lækker :o) eller den lille hund – ja, i princippet alle hendes dyr!

DSC_0659 (2)

Her er stofferne lige igen. Som sagt til de første 8 ræve. Synes de er super fine og nogle af de stoffer, som skal benyttes til tæppet er også Elizabeth Hartman’s design, så fint bli’r det. Rævene skulle være det letteste dyr at sy og fint at starte her. Og så tænkte jeg, at det måske ville være en god idé lige at prøve at sy en, bare lige for at se, hvordan det er…
Mit første indtryk af opskriften er, at  den ser super fin ud at følge og derudover har Maria Harrits fra bloggen: All Momas Quilt lavet en dansk tillægs-vejledning for Helene Juul Design, som medfølger.

DSC_0661 (2)

Så fandt lidt stof på hylden og fik lavet en ræv – den er helt vild sød, men katten er rendt lidt med sømrummet, tror jeg. Kan godt se at min nål i maskinen ikke står helt lige ned i min inch trykfod, men har mål og prøvesyet flere gang og maskinen syr altså med 1/4 inch, så jeg ved sørme ikke lige, hvad jeg gør – tør jeg overhovedet gå i gang????

Hmmm… det tror jeg nu nok, at jeg gør. Jeg starter ihvertfald, med at sætte nyt blad i rullekniven og skære baggrunds-stoffet til rævene, så må vi se. Glæder mig til at få starter på min Fancy Forest Quilt BOM.

Så rigtig god tirsdag herfra :o)