Liberty of London 9 patch pude kit

Sidste efterårsferie var yngstebarnet og jeg en tur i London – JEG ELSKER DEN BY – og flyttede gerne derover i morgen, hvis nogen spurgte :o)

Vores tur blev desværre præget af, at yngstebarnet havde redet sig en omgang kyssesyge og var faktisk temmelig syg. Men det vidste vi først, da vi kom hjem og fik taget blodprøver, så vores tur blev selvfølgelig præget af, at hun ikke kunne helt alt det, vi egentlig gerne ville har set og gjort. Men vi kom dog et lille smut i det fine varehus Liberty of London. Jeg har ved tidligere lejligheder kun se det udefra, men nu var vi lidt rundt inden for, fordi jeg bl.a. gerne ville se på STOF og andet sy-grej.
Synes de laver de fineste prints og jeg var nødt til at se, om der var noget jeg måtte eje.

Jeg faldt for et lille pude kit i lyserøde farver, som bliver lavet af Alice Caroline. Super fed hjemmeside i øvrigt, hvis man er til Liberty stofferne. I kittet var der 9 firkanter, som var skåret på forhånd og 2 stykker til bagsiden samt  en instruktion.

Jeg valgte at stryge lidt volumevlies bag på forsiden, da jeg havde syet firkanterne sammen, for at quilte den. Lavede selv en inderpude og wupti så var der lige den sødeste 9 patch pude i Liberty stoffer.  Måske en lidt dyr måde at få en lille puden på, men samtidtig en mulighed for at få 9 forskellige Liberty stoffer til projektet. Meget vild med det stof i midten og bagpå, men “karrusel-hestene” på :o)

Sød idé med sådanne små kits, så man ikke skal ud og købe store mængder stof for at lavet et sødt lille projekt.

DSC_0831 (2)

DSC_0832 (2)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *