Testpiloten syr igen med Tilda stoffer

Ja, tiden gik og jeg fik ikke lige blogget. Måske fordi jeg ikke helt synes, at jeg havde gang i det helt store og måske fordi energiniveauet efter CPH halvmarathon d. 18/9 har været “rock bottom”, so to speak…

Aftenskole sæsonen er atter i gang og vi er startet op på vores syhold igen og det er super godt at komme afsted til noget kreativt igen. Første gang fik vi snakket om ja… løst og fast og vores lærer havde en masse lækre ting med til inspiration for den kommende vinters arbejde. Anden gang fik vi syet lidt og jeg vil skrive om, hvad det var for en lille ting jeg fik lavet i næste indlæg….

Lidt er der dog også kommet gennem symaskinerne i mit lille lapperi, for jeg har nemlig stadig Jade20 på besøg.
Jeg har over noget tid syet på “A giant star” quilt, som er inspireret herfra, jeg ville gerne i gang med at bruge af min Tilda stof samling og er lidt vild med: Giant Vintage Star Quilt fra Bloggen: In Color Orders. Jeg har dog reduceret lidt i målene, for at det kunne komme til at passe med det stof jeg ville bruge, men toppen er i hvert fald færdig. Jeg har også fået lavet mellemfor delen, der skulle lige tilføjes et lille stykke et sted for, at det kunne passe og arbejder nu på bagsiden, som bliver sat sammen at rester. Hos Panduro købte jeg for lidt tid siden noget Tilda stof, lysegrønt med små stjerne på. Der var på tilbud, noget med 5 meter for en billig penge, som nu danner baggrund for stjernen og bruges som bagside.

dsc_0845

Når jeg øger mellemforet, sørger jeg for, at der er skåret lige kanter og så støder jeg dem sammen og syr med en 3 sting zig-zag

dsc_0848

Jeg er ved at lave et “panel” til at indsætte på bagsiden, så der også sker lidt spændende der.

dsc_0850

Jeg synes, den syr super fint den nye Husqvarna Viking Jade 20, som jeg jo låner lidt endnu. Kan godt lide den gode plads der er i “hullet”, savner måske det lille forlænger bord, jeg har op min egen 16-17 år gamle Husqvarna Lily 550 for at få lidt mere plads til venstre, men et forlængerbord kan vist tilkøbes til den. Og så vil jeg anbefale at man investerer i en 1/4 inch tryk fod, hvis man er vild med at sy patchwork, for det er der ikke lige med her. Det er også alle tiders med den smarte nåletræder, det er nemt.
Sy-tilbage-knappen kræver lidt tilvænning for mig, da den gør lidt anderledes end min egen og jeg få lavet lidt kuk i det, fordi jeg hele tiden skifter mellem de 2 maskiner. Men alt i alt synes jeg, at det er en super symaskine :o)

(Ps. jeg bliver ikke sponsoreret for at skrive om Jade20, andet end jeg har fået lov til at låne den)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *