Siden sidst… inkl. græskar-samling

I dag kommer en lille opdatering på, hvad der foregår i mit Lapperi for tiden.

Sidst lovede jeg en opfølgning på, hvad jeg havde fabrikeret til en sy-aften på mit aftenskolehold.
Min aftenskolelærer/quilt-instruktør inspirerede til et par små projekter og kom med oplæg til et par ting. Den lille mini bløde box syede jeg dog hjemme bagefter en dag, da jeg jo har syet virkelig mange af de store, så den havde jeg helt styr på, men jeg kastede mig ud i en anden lille lynlås-ting i en sjov facon. Jeg har set den rundt omkring på de socialemedier og har gerne villet lave en, så her var muligheden. Den hedder vist noget i retningen af: “Sweet Pea Pod Pouch”
De 2 rummer nu mine Wonder Clips, den i den sjove facon har de almindelig og den lille bløde mini-box har nogle af de store. Stoffet er det samme som min Sewtogether Bag så mit grej passer lidt sammen ;o)
Synes det er så hyggeligt med Rusty the Fox fra Benartex Fabrics. Orange er en lidt ambivalent farve for mig og lige pt. er den bare alle tiders :o)

dsc_0874      dsc_0875

dsc_0873      dsc_0872

Min græskar-samling tæller nu 5 stk.

Det orange græskar med de farvede bobler på lavede jeg vist sidste år eller året før (hmm… det kan jeg vist ikke lige huske..) og de 4 andre er nye. De er lavet efter Anne Pia Godske Rasmussen’s bog “Liv i kludene”. Det store er lavet af “båd-formet” stykker som blive syet sammen til en bold og de mindre er lavet af to cirkler som sys sammen. De 2 mini græskar er der ikke mønster på, dem har jeg selv fundet på ud fra de andre. Synes de er superhyggelige her i oktober.

dsc_0863

dsc_0864-2

Her er de sammen med den hurtige lille græskar lygte jeg lige lavet af et syltetøjsglas, noget glimmer, et par øjne og en lille dut sort karton. Glimmeret havde boet på mit lager/syværelse/lapperi i en del år og det var vist på tiden at finde på noget. Tror det var både orange, gul, koral og gul der blev blandet sammen, så der var nok eftersom de kun var nogle små rør af glimmer, jeg havde. Så malede jeg glasset med noget stenlim fra Panduro og dryssede glimmer på.
Mit motto er: “Man kan aldrig få for meget glimmer!”

Derudover har jeg fået syet et hold på 8 kaniner fra Fancy Forest Bommen færdige. Det var godt nok noget af et nusse og pille op arbejde. Selvom jeg brugte strygestivelse for at “holde” på de skrå syninger, så må jeg sige, at det er skisme svært at holde det sømrum, som mønsteret foreskriver. Har dog ikke fået taget billede endnu, men det kommer snarest.

Jeg har også arbejdet på et lidt halv hemmeligt projekt et stykke tid og det blev også færdigt for ca. 3 uger siden, det er blevet super godt, hvis jeg selv skal sige det, men jeg viser det altså ikke endnu, da det er en gave, som først skal gives på lørdag.

Det var vist det for denne gang – rigtig god onsdag her fra :o)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *