Et lille indslag om den julekalender jeg fik syet færdig – just in time for Christmas :o)

Den blev lige akkurat færdig d. 1. december…
Her er min fine julekalender og jeg er super glad og tilfreds med den.
Jeg følger bloggen: Sew Sweet Violet , hvor lovely britiske Jooles skriver, om hendes kreative hverdag og meget mere. Hun laver de fineste ting både syning, strik og hækling. Bl.a. skønne hjemmestrikkede sokker og så mange supersøde syede ting i bl.a. Tilda stoffer og Liberty of London stoffer – lige noget for mig! :oD
Og hun har også en Etsy shop, hvor hun bl.a. sælger/har solgt denne søde julekalender/advent calendar både som færdig syet og som PDF mønster. Så jeg købte mønsteret og gik i gang med at bruge af mit lager af Tilda stoffer og det kunne lige netop lagde sig gøre IKKE at skulle ud og købe noget. På Jooles’ model er der dog et hvidt bånd, der hvor tallene er trykt på, samt et bånd med mini pomponer, jeg kunne ikke finde noget hvidt bånd, som kunne passe til mine stempel-tal og det gik ikke med det pompon bånd jeg købte, så det stribede bånd var noget jeg havde liggende. Filten til bladene og karteulden til at lave de pinkfarvede kugler af, var også i huset, samt broderigarnet, så det endt med at alt jeg brugte, også bagsiden og mellemforet, var på lager i mit syværelse – super!
Det eneste indkøbte var tallene + stempelpude og en lille broderiramme, egentlig meget godt gået, synes jeg selv ;o)

Her kommer et par nærbilleder af projektet.

    

Der har gennem december været nisser på spil, som har putte små gaver i til os 3 som bor i huset…

Det var et super hyggeligt projekt – er ikke specielt nogen ørn til at brodere. den det var bare så hyggeligt, at lave en søde overskrift. Gad godt noget broderikursus – det må blive et nytårsforsæt mere til listen, som i forvejen tæller: At lære at strikke strømper. Det er så meget superlækkert garn og hyggeligt opskrifter, så det MÅ jeg bare i gang med.
Har forsøgt flere gange tidligere, men opgivet da jeg ikke syntes,det blev pænt, så 2017 er dedikeret til at lære at strikke hyggelige sokker :o)

Rigtig god 4. søndag i advent herfra <3

 

Billedresultat for adventskrans clipart

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *