Der er gået alt for lang tid siden jeg sidst har fået skrevet her på bloggen…

Men det skyldes desværre, at jeg har været nedlagt af en diskusprolaps i lænden, som har drillet siden oktober og har i 2 senere omgange lavet mere ballade. Så jeg har bare mest strikket sokker, fordi det kan man godt, når man ligger ned på sofaen hele tiden :o)
12 par sokker er det blevet til i alt. Og i den forbindelse har jeg forsøg mig med at lære Ravelry at kende og har mest brugt Instagram til mine projekter. På Ravelry hedder jeg også Lines_Lapperi, hvis man har lyst til at kigge med der.

Efter jeg er blevet lidt mere mobil her det sidste stykke tid, er jeg også begyndt at sy lidt igen. Jeg har fået mandens skrivebord, som er et hæve/sænke bord, så jeg kan stå op og sy på symaskinen, da det ikke er helt godt at sidde ned alt for meget. Virker helt fint. Så jeg sysler med forskellige projekter, bl.a. prøver jeg at få gjort noget ved alle mine UFO’er (u-færdige objekter) og så arbejder jeg videre på mit Fancy Forrest tæppe ind i mellem. Og så er der også en strikket sweater på vej, da jeg forsøger mig med andre projekter end sokker også.

Det er også blevet til en mini quilt, som jeg har brugt til noget specielt, nemlig:::

Jeg har åbnet en Etsy shop, så hop gerne der over og se om der er noget der kan bruges :o)
Min butik hedder “Strawberry Stitching” og den er her:
 https://www.etsy.com/dk-en/shop/StrawberryStitching?ref=search_shop_redirect

… Bare fordi jeg godt kan lide jordbær og stof med jordbær  – fordi jordbær er pæne!
Pænt farvel for nu – kommer snart igen…. ;o)

NB
Ps. hvis man bor i nærheden af Hillerød, Frederikssund el KBH (sydhavnen), kan man evt. afhente tingene uden porto og bare betale med mobilepay, hvis det kunne have interesse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *