Her kommer nogle forskellige tips, som jeg selv benytter, håber måske også de kan være til gavn for andre…


At sætte lapper i hullede bukser…

Jeg er i et par omgange blevet bedt om at sy nogle lapper i min datters bukser. De skal sidde bag hullerne og det er bare ikke lige helt nemt, når hullerne sidder på lår og knæ, da det er svært at få i symaskinen og vend og dreje buksebenet når man syr.
Derfor gør jeg således:
Klipper en lap/stykke stof og stryger noget vliesline bagpå. Så lægger jeg lappen, hvor den skal være og limer så med limpennen rundt om hullet og trykker lappen fast. Vender buksebenet med rette ud igen og sætter et par enkelte nåle i rundt om.
Så sætter jeg min free motion quilte trykfod i maskinen og trykker undertransportørene væk. Nu kan jeg selv styre retningen, så behøver jeg ikke vende buksebenet for at komme rundt om hullet, nu er det mig, der fører stoffet gennem maskinen. Herefter vender jeg vrange ud og klipper lappen til med en takkesaks og wupti bukser med lap.

DSC_0623 (2)      DSC_0624 (2)

DSC_0625 (2)      DSC_0626 (2)


Nålepuden som altid er ved symaskinen

DSC_0584

Jeg blev på et tidspunkt træt af, at jeg tit glemte at tage en nålepude med hen til symaskinen og så lå nålene bare alle mulige steder lige pludselig.
Jeg havde set noget tilsvarende engang på Pinterest og gik i gang med at lave en som passede til min maskine.
Man syer en rør i den længde man synes passer, husk sømrum -også  i enderne. Vender rettet ud og presser. Den ene endes sømrum foldes ind og et stykke elastik lægges i mellem, og der sys langs kanten. Herefter fyldes røret med pudefyld el. lign.
På den åbne ende folds sømrummet nu ind og elastikken afmåles og lægges ind i sømrummet. OBS på ikke at komme til at dreje elastikken. Og så skulle der gerne være en nålepude lige klar til at montere på symaskinen. Man skal løfte sin symaskine for at få den sat på. Man kunne fx. også lave elastikken med noget velcro bagpå, så den var nem at afmontere igen.

I øvrigt kan jeg varmt anbefale de tynde knappenåle med de flade blå blomster-hoveder man kan se. De er vild lange, vildt tynde og stikker helt vildt ;o)


Styr på stroppen

Jeg syr tit en lille strop i ting og sager. Enten til pynt fx. i siden på en T-shirt eller fordi der kan fx. være en karabinhage i eller bare lidt at hold i ved lynlåsen. Og så bruger jeg det også, når jeg syr bukser, altså bukser uden linning og lynlås osv. – så kan man hurtig se hvad der er for og bag ;o)

DSC_0608

DSC_0587

(Beklager billedekvaliteten – er ikke blevet helt dus med indstillingerne på kameraet endnu…)

Når jeg laver sådan en strop, synes jeg det har været super irriterende, at selv om man satte nåle i, skred stroppen lidt og var ikke lige, når den blev syet.
Så fandt jeg på at bruge limpennen, som jeg også bruger til patchwork. Man putter bare en lille smule på stroppen’s ene enden og presser sammen. Så er limen i sømrummet. Synes det har virket super fint for mig, så derfor dette lille tip nu givet videre…

DSC_0611      DSC_0612